Skip to main content
Brasserie Ulo

Brasserie Ulo

Her kan du nyde vores morgenbuffet, eller vores frokost- og aftenkort.
Bliv inspireret af menukortet med grønlandske specialiteter serveret med internationalt format.

Velkommen indenfor

Brasserie Ulo er stedet, når det gælder god mad og godt selskab.

Her er stemningen uformel, og vores gourmetkøkken er anerkendt som et af landets bedste. Kokkene er mestre på deres felt og bruger kun de allerfineste grønlandske og internationale råvarer. Samtidig krydres oplevelsen med en betagende udsigt fra brasseriet – til havnen i Ilulissat og livet på Diskobugtens vande mellem de kæmpemæssige isbjerge.

Åbningstider

Morgenmad: 6.00 – 10.00
Frokost: 12.00 – 15.00
Søn – tors: 18.00 – 21.30
Fre – lør: 18.00 – 22.00
Sommer – åben fra 17.30

Sæsonbetonet menu

Vores menuer er sammensat efter sæsonen. Vi er i daglig kontakt med lokale fiskere og fangere for at kunne præsentere vores gæster for de ypperste lokale råvarer.

Vores bager laver lækkert hjemmelavet brød til hvert måltid, og vores slagter sørger for de helt rigtige udskæringer af kød og fisk.

Mikkeller

Øl skal der til – og den skal være god. Vi har lagt stor energi i vores øl-udvalg og samarbejder med mikrobryggeriet Mikkeller, der sørger for et varieret og spændende udvalg af øl i vores seks haner.

Vi er særligt stolte af vores seneste øl – Iskold Grønlandspost – der er brygget i samarbejde mellem Mikkel Bjergsø fra Mikkeller og Hotel Arctic.

Arctic Fine Dining & Wine Bar

Arctic Fine Dining & Wine Bar

Se mere