Ilulissat

Rejs til en anden verden på få timer

I rejsetid er vi blot nogle timers flyvning fra storbyerne i Europa – men du lander i en helt anden verden, hvor nye dimensioner og perspektiver er den perfekte baggrund for en konference eller en ferie.

Fra København har Air Greenland i sommersæsonen 5-8 ugentlige afgange til Grønland, og udenfor højsæsonen er der 3 ugentlige forbindelser. Om sommeren er der direkte flyvninger fra Island til Ilulissat flere gange om ugen: Air Iceland har afgange fra indenrigslufthavnen i Reykjavik, Air Greenland fra den internationale lufthavn i Keflavik. Om vinteren har Air Iceland i en kort periode direkte flyvninger Reykjavik-Ilulissat.

Med flyet fra København lander du i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), og herfra er der kun tre kvarters flyvning videre nordpå til Ilulissat, hvor vi byder velkommen i lufthavnen. Hotel Arctic ligger kun fem minutters kørsel derfra og vi både henter og bringer dig som en del af vores service for alle gæster. Den samlede rejsetid fra take-off i København til ankomst på Hotel Arctic er cirka 7 timer.

Ruterne fra Island til Ilulisat tager godt tre timer. Også gæster, der kommer denne vej til Hotel Arctic, modtager vi i lufthavnen og kører til hotellet – og retur til lufthavnen ved afrejse. Velkommen til en helt anden verden!

Ilulissat charmerer
Ilulissat er en charmerende by, hvor de kulørte træhuse på fjeldet blandes med moderne byggeri i tæt samspil mellem menneske og natur. De mange hundeslæder parkeret uden for husene taler deres tydelige sprog. Dette er ikke en kulisseby. Det er en by, hvor det grønlandske liv leves traditionelt. Med slædehunde som en naturlig del af transportnettet og med masser af aktivitet i og omkring havnen, hvor de mange joller pisker ind og ud på vej til og fra fiskeri tæt på de store isfjelde. Byen har bl.a. et museum i Knud Rasmussens fødehjem, butikker med grønlandsk kunsthåndværk, sælskind i moderne design, samt cafeer og restauranter, hvis du selv vil sætte tænderne i de lokale tilbud.

Ilulissat Isfjord

Isfjorden, som Hotel Arctic har første parket til, blev optaget på UNESCOs Verdensarvliste på det 28. møde i The World Heritage Committee i sommeren 2004. Og ikke uden grund.

Isfjorden rummer en af de største og mest aktive gletchere i verden, hvis 3000 km2 bevæger sig fremad med ca. 20 meter i døgnet. Gletscheren kælver ca. 10 % af den indlandsis, der presses ud i havet fra Grønland og findes ikke lige i hele verden. Alt dette betyder, at Isfjorden – ud for Ilulissat – er som en skulpturpark i konstant forandring. Former, farver og lyde fra isbjergene er svære at glemme, når man er øjenvidne til et så betagende naturfænomen. Verden er så stor derude, og på Hotel Arctic kan du komme så tæt på i imødekommende og varme omgivelser.

Mediefokus på Ilulissat

Hotel Arctic, Ilulissat by og Ilulisat Isfjord får ofte opmærksomhed i medier kloden rundt. Her på siden tilbyder vi dig links til aktuelle reportager, anmeldelser og kommentarer.

Du er velkommen til at sende os en mail, hvis du forslag til mediedækning, vi bør linke til her på siden.

Medier på dansk:

Medier på engelsk: