Vores services

Kan du mon huske alle steder, du har været i dit liv?

Vi her på Hotellet tør næsten godt garantere, at når først du er budt velkommen på Hotel Arctic, vil du aldrig glemme dit første møde med hotellet og Isfjorden. Her er i sandhed en verden, der er svær at forestille sig - men let at nyde. Uanset om du er her "for business or pleasure", gør vi alt, hvad der er i vores magt for at gøre opholdet mindeværdigt. Vores fantastiske beliggenhed er et plus, som ingen kan rokke ved. Det samme gælder vores service, som matcher de høje forventninger, som vores gæster kommer med. Så et varmt velkommen til Hotel Arctic. Jeg tror, du vil nyde opholdet. Morten Nielsen, direktør PS: Hotel Arctic er 100 procent røgfrit - også i restaurant og café. Til gæster, der ønsker at ryge, har vi etableret et udendørs rygested med overdækning og vindskærm af glas.

– Morten Nielsen, direktør

Transport

Vi sørger for, at du kommer godt til og fra hotellet med afhentning i lufthavnen eller havnen. Ved afrejse tilbyder vi alle rejsende med Air Greenland check-in på hotellet*. Du skal blot aflevere din værelsesnøgle og din bagage, så sørger vi for check-in og kører dig endda til lufthavnen. Uden ekstra omkostninger.

Døgnåben reception

Receptionen står til din rådighed døgnet rundt. Fx tager vi fotokopier, og vi udskriver dokumenter, hvis du mailer dem til os. Vasketøj afleveret i receptionen inden kl. 9, leveres rent til dit værelse senest kl. 17. Tøv ikke med at kontakte receptionen, hvis du har særlige ønsker - så gør vi vores bedste for at opfylde dem.

Gratis internet

Alle overnattende gæster på Hotel Arctic har frit trådløst internet til rådighed under hele opholdet. Ved check-in får du brugernavn og adgangskode, så du kan være online på pc, tablet og smartphone. Desuden kan du anvende vores gæste-PC'er med internet flere steder: I konferenceafdelingen, i loungen ved pejsestuen og i forbindelsesgangen mellem Kajaq- og Umiaq-værelsesfløjene.

På sommertur?

I juni, juli og august vejleder en guide fra World of Greenland hver dag om ture i byen og omegnen til fods, med båd og helikopter. Har du lyst til at prøve nogle af aktiviteterne, hjælper guiden gerne til med det praktiske.

Udstilling & salg

I receptionsområdet udstiller og sælger vi kunsthåndværk i høj kvalitet. Kom og kig og lad os hjælpe dig med at finde en gave til dig selv eller andre - til minde om dit ophold i Grønland

Røgfrit hotel

Hotel Arctic er 100% røgfrit - også i restaurant og café. Til gæster, der ønsker at ryge, har vi etableret et udendørs rygested med overdækning og vindskærm af glas.