Loop Fitness

Som gæst på Hotel Arctic kan du frit anvende vores nye mini Loop Fitness: Ti forskellige maskiner i en cirkel. Du træner 45 sekunder ved hver maskine og rykker så videre til den næste maskine i cirklen. Et lille “Ding!" i musikken signalerer, at du skal skifte plads, og efter små otte minutter har du været cirklen rundt. Første gang!

Loop cirkeltræningskoncept er baseret på Høj Intensiv Interval Træning (HIIT). Det booster din fedtforbrænding og din efterforbrænding, det styrker din kondition, og du kommer hurtigere i god form. Efter tre gange rundt i cirklen har selv de mest veltrænede sved på panden.

Loop Fitness er centralt placeret i Hotel Arctic’s Puisi-fløj. Der er åbent for hotellets gæster kl. 8-21 alle ugens dage. Kig ind!

Læs eventuelt mere om Loop-maskinerne og om, hvordan du bruger dem, på loopfitness.com
Vær opmærksom på, at vi tilbyder en reduceret udgave af den originale Loop-cirkel.

Venligst bemærk: Loop Fitness er forbeholdt hotellets overnattende gæster, som frit kan benytte faciliteterne. Vi kan desværre ikke tilbyde separat adgang til fitness-lokalet.